Sæson:
juni-september
Pris fra:
10,895,- Pr. person
Varighed:
5 NÆTTER-4 RIDEDAGE
Afrejse:
Lørdag

Islands højdepunkter fra hesteryg

Prisforespørgsel

Denne fantastiske tur er en af vores mest populære rideferier, den inkluderer det mægtige vandfald Gullfoss og de varme kilder ved Geysir. Vi besøger også den smukke og historiske Thingvellir Nationalpark, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930 og hvor du kan se kontinentalpladerne langsomt glide væk fra hinanden - et meget specielt syn! Thingvellir er også en del af UNESCOs verdensarvsliste. Nyd denne enestående ridetur, hvor du kommer helt tæt på Islands største attraktioner. 

Islands højdepunkter fra hesteryg

REJSEBESKRIVELSE

Perfekt tur for familier og ryttere der ønsker at se Islands mest berømte attraktioner fra hesteryg. Du bliver fortrolig med den islandske hest og islandsk sti-ridning i en afslappet atmosfære.

Mens gruppen rider op til højlandet, vil du lægge mærke til ændringerne i naturen, jo højere du kommer op i landskabet. Her venter dig en fantastisk udsigt over bjergtoppe og isbræer. Deltagere på denne tur er med på den længere "Gyldne Cirkel" i fire dage, og den femte dag går vejen tilbage til Reykjavik.

Dag for Dag

Prisforespørgsel

Reykjavík - Réttarholt Guesthouse

Island ProTravel - Islandske heste

Pick-up i Reykjavik centrum på en af de officielle busholdepladser i nærheden af din indkvartering mellem klokken kl. 18:00 og 19:00.  Deltagerne køres med Íshesta bus til Réttarholt Guesthouse, hvor heste og guide venter på os og vi nyder en dejlig middag.

Réttarholt - Kálfhóll - Réttarholt Guesthouse

Island ProTravel - Ridetur i Island

Efter en introduktion til den islandske hest og dens specielle gangarter, starter vi rideturen hen ad behagelige ridestier langs den storslåede gletsjerflod Thjórsá. Gruppen forlader hestene ved Sandlækjarmúri og bliver kørt tilbage til Réttarholt Gueshouse. I dag er den perfekte start på turen, hvor du lærer din hest og de islandske ridestier at kende i en ustresset atmosfære. Efter den første ridetur kan gruppen nu slappe af i et dejligt varmt udendørs bassin inden middagen. (Ca. 15 km)

Hvítárdalur

Island ProTravel - ridetur i Island

Gruppen forlader Réttarholt og kører tilbage til hestene. Derfra rider deltagerne mod de frodige landbrugsområder og det smukke Hrunamannahreppur. Vi tager ekstra heste med, for at kunne skifte hest et par gange i løbet af dagen, hvilket giver os mulighed for, at holde et behageligt tempo. Vi krydser den berømte flod Stóra-Laxá og stopper for at spise vores frokost på Hrunaréttir, en indhegning brugt til at samle får om efteråret. Gruppen rider videre til gården Hvítárdalur, hvor der overnattes. (Ca. 30 km)

Gullfoss

Island ProTravel - Gullfoss

Vi fortsætter langs de behagelige ridestier, som er særdeles velegnede til tölt – den islandske hests helt unikke gangart. Vi rider i retning mod den majestætiske bjergkløft Brúarhlöð, hvor det hvidgrønne smeltevand fra gletsjeren fosser gennem bizarre klippe- formationer. Vi rider langs elven Hvítá og følger bjergkløften, der bliver dybere og dybere indtil vi er fremme ved det imponerende vandfald Gullfoss. Efter et stop ved Gullfoss fortsætter vi til det berømte Geysir område, med de varme kilder og spruttende gejsere.
(Ca. 20 km) 

Geysir – Haukadalur – Haukadalsheiði

Island ProTravel - Geysir

Vi rider op gennem Haukadalurs smukke birkeskov. Krydser små brusende floder og nyder den rige vegetation af bjergplanter, der blomstrer midt på sommeren. Efter­hånden som vi bevæger os op mod højsletten, vil vi lægge mærke til, hvordan naturen gradvist ændrer sig, jo længere op vi kommer. Et betagende syn af bjerge og gletsjere i højlandet venter os, i det øjeblik vi når til toppen af Haukadalsheiði. Resten af dagen bruger vi i Geysirområdet, hvor du har tid til at udforske dette højst seværdige område med de utallige sprudlende varme kilder. ​(Ca. 15 km)

Snescooter på Langjökull gletsjeren - tilkøb

Island ProTravel - Snæfellsjökull

Her kan du køre snescooter over Langjökull gletsjeren.

Tag med ud på isen og nyd den fantastiske udsigt over gletsjeren. En bil tager dig med op til campen, hvor du kan skifte til varmt tøj og efter en sikkerhedsintro, hopper man på sne- scooterne og kører ud over isen. To personer deler en snescooter og skiftes til at køre i ca. 1 time. For at kunne deltage må man have et gyldigt kørekort, mens yngre passagerer kan sidde bagpå. 

Pris pr. person er ca. 26.200 ISK

Geysir – Thingvellir - Reykjavík

Island ProTravel - Thingvellir

Vi tager afsked med vores medryttere om morgenen, når vi har spist morgenmad og kører tilbage til Reykjavík, hvor vi ankommer ca. kl. 11.30. 

Fly og Logi

Prisforespørgsel

FLY, TRANSPORT OG HOTEL

Island ProTravel billeder

Vi hjælper dig med at arrangere fly, transport og overnatning før og efter turen. Spørg os om råd før du bestiller, så finder vi den bedste løsning til dig. 

Priser i danske kroner

Højsæson Lavsæson
11,865,- 10,895,-

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængigt af tilgængelighed.


Tur Kode: 1207

Prisen inkluderer

  • 5 nætter iflg. rejseplan i enkle bjerghytter og guesthouse - soveposeindkvartering
  • 4 ridedage
  • Transport mellem Reykjavik og gården Kálfhóll tur/retur
  • Helpension
  • Regntøj, sadeltasker & ridehjelm

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Fly til og fra Island
  • Transport til og fra Keflavik lufthavn
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Sovepose (Medbring din egen)