Sæson:
Hele året
Pris fra:
20899,- Pr. person
Varighed:
3 dage / 2 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Romantisk ferie udover det sædvanlige for to personer

Prisforespørgsel

Skal du og din bedre halvdel fejre en speciel anledning, eller bare nyde hinanden og en uforglemmelig ferie i et eksotisk og spændende land, som ikke kun er sol og strand? Så er Island noget for jer!

Med afslappende og dejlig spabehandling, en helikoptertur og midnatssol eller nordlys, kan du og din kære rigtig hygge jer.

Romantisk ferie udover det sædvanlige for to personer

Ankomst - Reykjavik, Spa og romantisk middag

Når I ankommer til Keflavik Lufthavn bliver I hentet af en bil, som tager jer med til Hotel Borg, hvor I skal tilbringe de næste to nætter. Ved ankomst til hotellet indvies rejsen med et glas bobler, som står klar i jeres værelse sammen med velkomstblomster. Værelset er en 45mstor suite med udsigt til den nærliggende park.

I kan nyde en spabehandling når I ønsker det. Inkluderet i denne pakke er der en god afslapningsmassage for jer begge og adgang til træningslokale. Dagen i dag er jeres og I kan gøre helt hvad I selv ønsker. Spabehandlingen aftales med hotellet ved ankomst.
Hvis I ønsker noget at spise, findes der mange virkelig gode alternativer i nærheden og også på selve hotellet. 

Om aftenen er der reserveret bord på en af byens finere restauranter. Her kan I nyde hinandens selskab, samtidig med god mad og drikke.

Helikoptertur og midnatssol eller nordlys

Island ProTravel - Nordlys

Morgenmaden bliver serveret på hotellet og I kan nyde dagens start med en gåtur hånd i hånd rundt i Reykjavik centrum. Der er mange caféer og butikker at besøge. Hallgrimskirken er heller ikke langt fra hotellet og den er absolut også et besøg værd. 

I bliver hentet på hotellet og kørt til indenrigslufthavnen lige i nærheden, her kommer I op i en helikopter der tager jer med på en rundtur over Reykjavik og nærliggende naturområder. En helt igennem uforglemmelig tur og en fantastisk måde at opleve Island på.

Bagefter bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor der er tid til på egen hånd. Vi reserverer gerne bord på en restaurant, hvis det ønskes. Efter middagen, afhængig af sæson og vejr, er der lagt op til enten midnatssol med udsigt, eller en bådtur ud i en øde fjord for at se nordlys og stjerner. Her bliver der serveret varme drikke for dem som ønsker det.

Hjemrejse - Den Blå Lagune

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Efter 2 nætter på et af Islands flotteste hoteller og mange spændende oplevelser rigere er det tid til at vende næsen hjem mod Danmark. På vejen til Keflavik Lufthavn besøges den berømte Blå Lagune på Reykjanæs halvøen, hvor I kan nyde en afslappende svømmetur under åben himmel i det smukke lyseblå vand, omgivet af store lavasten. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse for krop og sjæl! Lagunen tilbyder også diverse spa behandlinger og ligger kun ca. 10 min. kørsel fra Keflavik lufthavn og 40 min. fra Reykjavik. Husk badetøj - ellers er der mulighed for, at leje dette ved indgangen. En perfekt afslutning på en romantisk tur i Island.

Lavsæson: 01.Oktober - 30.April
Mellemsæson: 10-14.Juni og 20.August - 30.September
Højsæson: 15.Juni - 19.August


Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.

 

Tour kode: 0701

Prisen inkluderer

  • Overnatning på Hotel Borg med morgenmad
  • Spabehandling
  • Velkomstblomster og Champagne
  • Helikoptertur
  • Nordlys eller Midnatssol
  • Den Blå Lagune
  • Transport til og fra Keflavik Lufthavn
  • Transport til og fra udflugter
  • Bordreservation

Ikke inkluderet

  • Frokost og middag
  • Afbestillingsforsikring
  • Spabehandling udover det som er nævnt i programmet