Sæson:
Hele året
Pris fra:
6130,- Pr. person
Varighed:
4 dage/3 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Island i en nøddeskal

Prisforespørgsel

Mens turisterne strømmer sydover langs kysten af Island, kan du tage med på en uforglemmelig rejse vestpå og ud til Snæfellsnes, der har alle goderne, som du ellers kun finder spredt udover hele øen. Sorte strande, smukke kystlinjer, fjorde, klipper, fugleliv, gletsjere, vulkankratere og meget mere. Derudover kommer du også med på turen til Den Gyldne Cirkel, der bringer dig med til de mest kendte og spektakulære naturattraktioner i Island; Gullfoss, Geysir og Thingvellir er blandt disse.

Island i en nøddeskal

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst - Den Blå Lagune - Reykjavik

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Flyrejse fra København til Keflavik. Ankomst til Keflavik Lufthavn og transport til dit valgte hotel i Reykjavik. Der gøres stop undervejs ved Den Blå Lagune på Reykjanæs halvøen, hvor man kan nyde et afslappende bad under åben himmel i det varme, mineralrige lyseblå vand, omgivet af store lavasten - en helt unik oplevelse for krop og sjæl! Den berømte Blå Lagune ligger kun ca. 15-20 minutters kørsel fra lufthavnen og ca. 40 min. fra Reykjavik. Husk badetøj - ellers er der mulighed for at leje dette ved indgangen.

Aftenen er til fri disposition og vi hjælper gerne med, at vælge og reservere bord på en af Reykjaviks lækre restauranter.

Snæfellsnes

Island ProTravel - Vestfjordene

Snæfellsnes er en halvø i Vestisland - en imponerende miniatureudgave af hele Island. Udover den karismatiske Snæfellsjökull gletsjer, finder du også sorte strande, klipper, dramatiske fjelde og vulkanske kratere. På denne tur udforskes de to fiskerlandsbyer Arnarstapi og Hellnar. Turen går også via Djupalonssandur, som er en sort strand af lavasten og via det ikoniske bjerg Kirkjufell.

Det forunderlige landskab på Snæfellsneshalvøen har tiltrukket folk fra hele verden, lige siden Jules Verne skrev den kendte bog "Rejsen til jordens indre".

 

Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel - Thingvellir

Oplev både smuk natur og historisk tilbageblik på denne fantastiske dagstur, der  tager dig til de vigtigste og mest kendte attraktioner i Island. Første stop på turen er Geysir området, hvor du kan se kogende vand sprutte 20-30 meter op i luften. Gejseren Strokkur er meget aktiv med sine udbrud ca. hvert 8. minut - man mærker virkelig naturens kræfter på nært hold her. Turen fortsætter til Gullfoss, et 2-trins vandfald på 32 meter - et vandfald på denne størrelse skal simpelthen opleves! Herefter går turen til Thingvellir Nationalpark, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930 - verdens første demokrati. Her ses også brudlinjen mellem den Nordamerikanske og den Europæiske kontinentalplade og man ser tydeligt, hvordan de langsomt bevæger sig væk fra hinanden - et imponerende syn der sætter tingene lidt i perspektiv. Thingvellir er naturligvis en del af UNESCOs verdensarvsliste.

Læs mere om turen her.

Afrejse

Island ProTravel

Morgenmad på hotellet. Transport fra dit hotel i Reykjavik til Keflavik lufthavn for afrejse til Danmark.

Hvis du ikke fik besøgt Den Blå Lagune på vej til Reykjavik pga. sen ankomst, kan du opleve den berømte blå lagune på vej mod lufthavnen, inden du flyver hjem.

Pris per person

Hotel Værelsestype Højsæson Lavsæson
3 Stjernet hotel Enkeltværelse Fra kr. 8,370,- Pr. person Fra kr. 7,050,- Pr. person
3 Stjernet hotel Dobbeltværelse Fra kr. 6,850,- Pr. person Fra kr. 6,130,- Pr. person
3+ Stjernet hotel Enkeltværelse Fra kr. 9,680,- Pr. person Fra kr. 7,420,- Pr. person
3+ Stjernet hotel Dobbeltværelse Fra kr. 7,780,- Pr. person Fra kr. 6,360,- Pr. person
4 Stjernet hotel Enkeltværelse Fra kr. 11,200,- Pr. person Fra kr. 9,310,- Pr. person
4 Stjernet hotel Dobbeltværelse Fra kr. 8,210,- Pr. person Fra kr. 7,260,- Pr. person

Højsæson: 01.05. - 31.09.
Lavsæson: 01.10. - 30.04.

 

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængigt af tilgængelighed.

 

Tour kode: 0109

Prisen inkluderer

  • Direkte fly Danmark - Island t/r
  • Alle lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport med flybuss t/r
  • 3 nætter på valgt hotel i Reykjavik med morgenmad
  • Den Blå Lagune - Entré og håndklæde
  • Udflugt: Snæfellsnes
  • Udflugt: Den Gyldne Cirkel
  • Bordreservation (udvalgte restauranter)

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring