Sæson:
Vinter
Pris fra:
6,490,-
Varighed:
6 dage / 5 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Vintertur – Feriehus, jacuzzi og nordlys i Sydisland

Prisforespørgsel

Sydisland har det hele – spektakulære vandfald, smukke strande, aktive vulkaner og gletsjere, varme kilder, gejsere og ikke mindst de venlige islændinge. Med et komfortabelt feriehus som base, kan I udforske landskabet og seværdighederne i området. Mange af Islands største attraktioner ligger inden for 1-2 timers kørsel fra feriehuset. Efter at have udforsket naturen hele dagen, kan I slappe af i den varme jacuzzi ved jeres feriehus og nyde udsigten samtidig med, at I kigger efter det magiske nordlys. Denne tur er meget velegnet til familier med børn eller små grupper. 

Vintertur – Feriehus, jacuzzi og nordlys i Sydisland

FÅ RABAT PÅ BENZIN

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Blå Lagune – Reykjavik

Island ProTravel billeder

Ved ankomst til Keflavik lufthavn henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører mod den fantastiske Blå Lagune. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af mineralrigt vand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - det er en helt unik oplevelse at svømme rundt her! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til Reykjavik. Byen har mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shopping- muligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales.  

Den Gyldne Cirkel

Strokkur

Start dagen med at køre til den spændende nationalpark Thingvellir, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her ses også brudlinjen mellem den Nordamerikanske og den Europæiske kontinentalplade og man ser tydeligt, hvordan de langsomt bevæger sig væk fra hinanden - et imponerende syn der sætter tingene lidt i perspektiv. Fortsæt til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, der velfortjent er at finde på top 10 listen over verdens smukkeste vandfald - tag vandrestøvlerne på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette fantastiske sted! Herfra kører I videre til det berømte geotermiske område Geysir, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter direkte op i luften. Vi kan anbefale at spise frokost eller middag på Efstidalur, husk også at smage deres dejlige hjemmelavede is. Fortsæt til jeres feriehus som ligger i dette område, og hvor I skal bo de næste 3 nætter. 

Reykjadalur og Den Hemmelige Lagune

Island ProTravel billeder

Hvis vejret er godt kan I begynde dagen med en halvdagsudflugt til Reykjadalur. Dalen er populær blandt vandrere på grund af den fantastiske natur. Varme kilder og farverige områder med geotermisk aktivitet underholder jer på turen. Efter en lille times vandring kommer I til en varm flod, hvor I kan bade! Jo længere I vandrer langs floden, jo varmere bliver vandet. Husk at medbringe badetøj og håndklæde, for her vil I med sikkerhed have lyst til en dukkert. Dette er en helt unik og skøn naturoplevelse. Efter vandreturen kan I køre til gården Fridheimar og nyde en god frokost. Råvarerne er hentet fra deres egne drivhuse, som opvarmes ved hjælp af den geotermiske energi fra undergrunden og hermed skabes det ideelle miljø for dyrkning af bl.a. tomater. I nærheden finder I også Den Hemmelige Lagune, hvor der er mulighed for et dejligt bad i det varme, mineralrige vand. Er I heldige, så er vejret klart og solen gået ned, således at I kan se det magiske nordlys danse over himlen.  

Sydkysten

Skogafoss

Tag en dagstur langs den betagende sydkyst og udforsk Islands store vulkaner og fascinerende natur. Fra foden af vulkanen Hekla kan I tage en tur til floden Thjorsa. De første bosættelser i Island var i denne dal, og man kan bl.a. besøge gården Stöng, der nu er en rekonstruktion af den gård, som i år 1104 blev dækket af vulkansk aske og lava. Gården var en af mange, som blev begravet og ødelagt af vulkanudbruddet. I denne dal er mange af scenerne fra den populære serie Game of Thrones indspillet, og for entusiaster kan dette område være af stor interesse.  

På turen sydover mod Vík vil I møde de to imponerende vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss. Dette er to af Islands smukkeste vandfald. Hvis du er modig nok, kan du følge stien bag Seljalandsfoss, men husk at tage regntøj på, for du vil utvivlsomt blive våd. Videre mod Vík vil I få øje på den verdenskendte Eyjafjallajökull, som tog verden med storm i 2010 efter det kraftige vulkanudbrud, som lammede hele Europas flytrafik. Når I kommer frem til Vík, kan I se den sorte strand Reynisfjara. Stranden har flere flotte lavaformationer som vulkansk aktivitet har skabt over tusindvis af år. I havet kan man også se de store basaltsøjler, Reynisdrangar. Nyd den fantastiske udsigt ved Dyrholaey inden I returnerer til jeres feriehus. 

Reykjavik

Hvalsafari i Island

Check ud fra jeres feriehus og kør tilbage til Reykjavik. Oplev verdens nordligste hovedstad på en gåtur gennem de charmerende gader med små farverige huse, butikker, gallerier & museer, eller måske har I lyst til en tur i Reykjaviks største shopping center, Kringlan. Derudover tilbyder vi mange forskellige dagsudflugter, bl.a. en gourmet-tur med guide, hvor du lærer om Islands mad, kultur og historie - en rigtig god måde, at få indblik i hvordan islændingene har levet siden vikingerne først bosatte sig på øen. I kan også tage med på hvalsafari, byvandring, helikoptertur mm. Vi hjælper gerne med tips og bestilling. 

Hjemrejse

Island ProTravel billeder

Efter seks skønne dage i Island går turen nu hjemad. Bilen afleveres i Keflavik lufthavn inden afrejse til Danmark. På gensyn!

Priser per person i DKK

BILTYPE - HØJSÆSON 1. PERS 2. PERS 3. PERS 4. PERS Barn
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 12,160,- 7,680,- 6,600,- 6,490,- 5,170,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 12,460,- 7,830,- 6,700,- 6,490,- 5,170,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 13,730,- 8,470,- 7,120,- 6,890,- 5,170,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 14,550,- 8,880,- 7,390,- 7,090,- 5,170,-

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængigt af tilgængelighed.


Tur Kode: 1413

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • Billeje i 5 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW-forsikring
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Overnatning i 5 nætter på hotel eller guesthouse med privat bad/toilet
  • Morgenmad 5 dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet