Sæson:
Sommer
Pris fra:
13,980,-
Varighed:
11 dage / 10 nætter
Afrejse:
HVER DAG!

Oplev det vulkanske højland i Island

Prisforespørgsel

Kjölur-plateauet ligger 600-700 meter over havet og er et råt terræn med lavamarker og uberørt natur. Området er lukket for turister 9 måneder om året, og om vinteren er det kun tilgængeligt for personer med nok erfaring og oplæring. De barske vejrforhold om vinteren dækker området med et tykt lag is og sne. Langs ruten finder du flere af naturens underværker, turstier og grusveje. Hele højlandet, uden undtagelse, er meget følsomt og kræver forsigtighed fra enhver som rejser her. Alle køretøjer skal følge vejen. 

Oplev det vulkanske højland i Island

FÅ RABAT PÅ BENZIN!

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Blå Lagune - Reykjavik

Island ProTravel billeder

Ved ankomst til Keflavik lufthavn henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører mod den fantastiske Blå Lagune. Her kan I svømme rundt i det varme mineralrige vand. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til Reykjavik. Byen har mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales. Første nat i Reykjavik.

Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel billeder

Kør til Nationalparken Thingvellir, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I også nyde udsigten over søen Thingvallavatn der ligger mellem den Europæiske og Amerikanske kontinentalplade. Vandet her er krystalklart og det er et helt unikt sted at dykke eller snorkle. Fra Thingvellir går turen videre til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, der velfortjent er at finde på top 10 listen over verdens smukkeste vandfald - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette fantastiske syn! 

Videre går turen til det spændende Geysir område, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter op i luften – så vær klar med kameraet, og hold øje med vindretningen! Vi kan anbefale at spise frokost på Efstidalur, hvor de benytter varmen fra undergrunden i deres drivhuse, til at skabe det ultimative klima til dyrkning af tomater og urter. De har også en fremragende hjemmelavet is.

Den Hemmelige Lagune/Secret Lagoon ligger også i dette område, og der er mulighed for at tage et bad i lagunen. Vandet er ikke lyseblåt som i Den Blå Lagune, men dejligt varmt og fuld af gode mineraler og det er skønt at bade her. Overnatning i området.

Over Højlandet Kjölur – Skagafjörður

Island ProTravel billeder

Fra Geysir fortsættes til højlandet. Vejen begynder nær Haukadalur, bag Gullfoss og ender i nord nær Blönduós. Vejen går mellem to gletsjere, Langjökull og Hofsjökull. Det er den næstlængste af vejene gennem Islands højland, og tager ca. 5 timer at køre med bil. I kører forbi Hveravellir, et boblende og sydende geotermisk område. Husk at stoppe for en forfriskende dukkert i den varme kilde her. Fra højlandsruten kommer I til Skagafjörður-regionen på nordvestsiden af Island. 

Skagafjörður-området har en række spændende seværdigheder og er specielt kendt for sit opdræt af de verdensberømte islandske heste, udover at være hjemsted for mange vigtige begivenheder i de klassiske islandske sagaer. I nærheden ligger Sauðárkrókur og det interessante folkemuseum Glaumbær - en af de bedst bevarede gårde fra 1800 tallet. Der er mulighed for en ridetur i de maleriske omgivelser på en af de rolige islandske heste, en skøn vandretur eller hvis I ønsker mere action, kan I tage med på en river rafting tur.

I Víðidalur, som ligger i nærheden af Hvammstangi, finder I den smukke Kolugljúfur-kløft med det fantastiske vandfald Kolufossar. Det er også i dette område man finder den spektakulære klippe Hvítserkur på Vatnsneshalvøen. Vatnsnes har et særdeles spændende og varieret dyreliv og det er her, I kan besøge det største og mest tilgængelige sælreservat i Island. Her lever der mange sæler af typen Phoca Vitulina og de kan observeres helt tæt på.

Skagafjörður – Holmavik / Drangsnes

Island ProTravel billeder

I dag går turen mod bjergene og fjordene på vestkysten af Island. Dette område som kaldes Vestfjordene,  er en helt anderledes oplevelse end resten af Island. Halvøen har kun ca. 7000 indbyggere og et areal på 22km2. Selv med et voksende antal besøgende, er der stadig rigtig god plads til alle. Naturen er virkelig smuk med høje, stejle bjerge og røde sandstrande plus masser af muligheder for skønne vandreture. Fra den lille by Drangsnes kan vi anbefale en bådtur ud mod Grímsey.  På Grímsey er der et særdeles rigt fugleliv, og specielt  søpapegøjen (lunden) skiller sig ud med sit farverige næb og den sort/hvide fjerpragt. Her er også en interessant historie om rævefarme. Tag en dukkert i de kendte islandske hot pots; Heitur Pottur ved kysten, mens I er i Drangsnes.

Den ultimative oplevelse er en ca. 2 timers køretur til Norðurfjörður, som er en del af Árneshreppur, der er den mindst befolkede region i  Island med sine blot 53 indbyggere. Husk at besøge den geotermiske pool i Krossnes ved Strandir. Denne pool er en af Islands mest unikke og interessante destinationer – beliggende i et fantastisk roligt, afslappende og naturskønt område.

Ísafjörður

Island ProTravel billeder

I dag kører I gennem nogle af de 8 fjorde i Ísafjarðardjúp, hver og en af fjordene er et eventyr med masser at se og udforske. Den fantastisk smukke kystlinje er rig på fugleliv og sæler, samt udsigten mod gletsjeren Drangjökull. Undervejs ved Hörgshlíð og Heydalur finder I varme kilder.

Om eftermiddagen kan I nyde Vestfjordenes smukke hovedstad, Isafjördur med sit spændende kulturliv og de gæstfri indbyggere. Besøg  også gerne et par museer fx The Westfjords Heritage Museum. Nyd en god middag i byen om aftenen og hvis det er fint vejr, kan I tage turen til Sudureyri for en gåtur i midnatssolen, eller I kan tjekke Bolafjall ud, over byen Bolungarvík kan I endda være heldige, hvis aftenen er specielt klar og sigtbarheden virkelig god, at se et lille glimt af Grønland.

Fra nord til de sydlig Vestfjorde

Island ProTravel billeder

Kør mod sydsiden af halvøen. ‘Vikingebyen’ Thingeyri og det fungerende vikingeskib er gode grunde til at stoppe her. Lidt længere oppe af vejen kan I spotte det største vandfald i Vestfjordene; Dynjandi - et af de mest fotograferede vandfald i Island, takket være sin usædvanlige trekantede kaskade. Det ubeboede Geirþjófsfjörður er endnu en perle for vandrere af alle slags, og der er en kendt pilgrimsrejse, der går gennem området her. Dem som kender til sagaen om Gisli Sursson, kender måske denne pilgrimstur.

I Bíldudalur anbefaler vi, at I besøger Monster Museet og lytter til eventyr om søuhyrer – eventyr der har spillet en vigtig rolle i den islandske kultur i århundreder.

Ikke langt fra Bíldudalur i Arnarfjörður er det muligt at køre mod Selárdalur, hvor kunstneren Samuel Jonsson har lavet en lille skulpturpark. Den varme kilde, Pollurinn ligger på bjergsiden lige udenfor  Tálknafjörður. Mens man bader, kan man beundre den spektakulære udsigt over fjorden. Fra Patreksfjörður har I mulighed for forskellige udflugter med guide. Overnatning 2 nætter i området.

Latrabjarg – Rauðisandur

Island ProTravel billeder

Brug hele dagen i Látrabjarg og Rauðisandur. Husk at stoppe ved det interessante museum Hnjótur. Látrabjarg er 440 meter på sit højeste punkt  og er Europas vestligste punkt. På en god dag kan man se gletsjeren Snæfellsjökull i syd og helt til Grønland i nord. Látrabjarg hævdes, at være det bedste sted i verden at fotografere de smukke søpapegøjer (lundefugle), så vær klar med kameraet! Látrabjarg var også stedet for en berømt redningsoperation i 1947, hvor islandske landmænd reddede de 12 overlevende medlemmer af den britiske trawler Dhoon.

Fra Látrabjarg fortsætter I mod en af Islands bedst bevarede hemmeligheder; den røde strand Rauðisandur . Lad jer fascinere af stilheden på denne billedskønne røde strand omgivet af sorte klipper og blåt hav. På stranden kan man ofte se sæler, der ligger og soler sig med deres unger. 

Om sommeren er Café Rauðisandur åben og I kan nyde den fantastiske udsigt, med en dejlig kop kaffe & kage. Vær opmærksom på, at der primært er grusveje på denne rute.

Vestfjordene – Snæfellsnes

Island ProTravel billeder

Fortsæt turen mod havnen Brjánslækur, hvor I tager bil-færgen over Breiðafjörður til byen Stykkishólmur på Snæfellsneshalvøen. Færgeoverfarten tager ca. 2,5 time og har afgang midt på dagen. På denne rute er der mulighed for at bade i varme kilder ved Krossholt, Birkimelur og Hellulaug ved Flókalundur. Nyd en rolig aften i den smukke by Stykkishólmur med de flot bevarede gamle huse i centrum af byen.

Snæfellsnes – Borgarfjörður

Island ProTravel billeder

I dag vil I opleve det vidunderlige Snæfellsnes. Snæfellsneshalvøen har nogle af landets mest berømte natur  og historiske varetegn. I kommer bl.a. til at køre forbi et af Islands mest fotograferede bjerge; det ikoniske Kirkjufell ved byen Grundarfjörður. På den vestlige del af halvøen er kronjuvelen; gletsjeren Snæfellsjökull, som Jules Verne skrev om i sin bog «Rejsen til Jordens Indre». Halvøen er kendt for sin mystiske og magiske atmosfære og nogen hævder, at området er et af de syv største energicentre på jorden. Andre højdepunkter på halvøen er den underjordiske grotte Vatnshellir, Hellnar med den lille café ved den gamle gård, Arnarstapi, Djupalonssandur og den sorte strand i Dritvik. De smukke gule sandstrande ved foden af gletsjeren er også et must. Husk også at stoppe ved Búðir, hvor I finder en fin lille kirke.

Borgarfjörður – Reykjavik

Island ProTravel billeder

Start dagen med at køre til Reykholt – hjemsted for den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson, som levede i Reykholt i 1200-tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt er Húsafell. Her har I mulighed for, at tage med på en tur til Langjökull og ind i en menneskeskabt grotte på gletsjeren. Lige ved Húsafell finder I også de prægtige vandfald Barnafoss og Hraunfossar.

På vej til Borgarnes kan vi anbefale at stoppe ved de kraftfulde varme kilder ved Deildartunguhver, Europas største geotermiske varmtvandskilde – et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Her produceres der 150 liter kogende vand pr. sekund! Krauma Spa ligger her ved Deildartunguhver.

Om eftermiddagen kommer I til Reykjavik. Udforsk den nordligste hovedstad i Europa, med trendy butikker, caféer, barer og restauranter i verdensklasse. Byen har også mange interessante museer og gallerier, som I eventuelt kan kombinere med en tur i en af Reykjaviks geotermisk opvarmede udendørs swimming pools – et oplagt sted at møde de lokale, som også benytter disse pools i stor stil, unge som ældre. Der er også muligheder for kortere udflugter som byrundtur med guide, hvalsafari fra Reykjavik havn eller ridetur på islandsk hest. Det smukke koncerthus Harpa ved havnen, er også et besøg værd.

Reykjavik – Hjemrejse

Island ProTravel billeder

Reykjavik har mange ting at byde på, og afhængig af tidspunkt for flyafgang er der mulighed for, at få et sidste indtryk af byen inden turen går til Keflavik lufthavn, hvor udlejningsbilen returneres og der flyves tilbage til Danmark.

Priser per person i DKK

biltype - højsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 31,590,- 18,880,- 15,470,- 15,320,- 8,690,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 33,260,- 19,710,- 16,020,- 15,740,- 8,690,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 36,710,- 21,430,- 17,180,- 16,590,- 8,690,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 40,680,- 23,420,- 18,500,- 17,590,- 8,690,-
biltype - lavsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 27,120,- 16,640,- 13,980,- 14,200,- 8,690,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 27,630,- 16,890,- 14,150,- 14,330,- 8,690,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 29,420,- 17,790,- 14,750,- 14,780,- 8,690,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 35,560,- 20,860,- 16,790,- 16,310,- 8,690,-

Højsæson: 15.06. - 19.08.

Lavsæson: 01.05. - 14.06. & 20.08. - 30.09.

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængigt af tilgængelighed.


Tur Kode: 1408

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • 4WD billeje i 10 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW-forsikring
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Overnatning i 10 nætter på hotel eller guesthouse med privat bad/toilet
  • Morgenmad 10 dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet