Sæson:
hele året
Pris fra:
9,010,- Pr. person
Varighed:
8 dage / 7 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Eventyrlig ferie i Sydisland

Prisforespørgsel

I det sydlige Island kan du opleve det meste. Du finder bl.a. varme kilder, spruttende gejsere, vulkaner, frodige grønne bjergsider og sorte lavastrande, samt de farverige søpapegøjer og den helt unikke natur på Vestmannaøerne.

Eventyrlig ferie i Sydisland

Få rabat på benzin!

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Blå Lagune – Reykjavik

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Ved ankomst til Keflavik lufthavn, henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører mod den fantastiske Blå Lagune. Her kan I svømme rundt i det varme mineralrige vand. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til Reykjavik. Byen har mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales.

Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel - Strokkur

Kør til Nationalparken Thingvellir, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I også nyde udsigten over søen Thingvallavatn der ligger mellem den Europæiske og Amerikanske kontinentalplade. Vandet her er krystalklart og det er et helt unikt sted at dykke eller snorkle. Fra Thingvellir går turen videre til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, der velfortjent er at finde på top 10 listen over verdens smukkeste vandfald - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette fantastiske syn! 

Videre går turen til det spændende Geysir område, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter op i luften – så vær klar med kameraet!
Vi kan anbefale at spise frokost på Efstidalur – et drivhus, som benytter varmen fra undergrunden, til at skabe det ultimative klima til dyrkning af tomater og urter. De har også en virkelig god hjemmelavet is.

Secret Lagoon ligger også i dette område og der er mulighed for, at tage et bad i lagunen. Vandet er ikke lyseblåt som i Den Blå Lagune, men dejligt varmt og fuld af gode mineraler og det er skønt at bade her. Overnatning i området.

Vík – Skaftafell

Island ProTravel - Kirkufjell

Start eventuelt dagen med en dejlig svømmetur under åben himmel i Den Hemmelige Lagune. Vandet er naturligt opvarmet af den geotermiske energi fra undergrunden. 
På gården Fridheimar tilbydes frokost mellem kl.  12 og 16. Her kan man nyde hjemmelavede frokostretter med tomater og urter, som dyrkes i deres drivhuse. Gården bruger varmen fra undergrunden, til at give planterne det optimale klima.

Fra foden af vulkanen Hekla er det også værd at tage en tur til floden Thjorsa. De første bosættelser i Island var i denne dal, og man kan bl.a. besøge gården Stöng, der nu er en rekonstruktion af den gård, som i år 1104 blev dækket af vulkansk aske og lava. Gården var en af mange som blev begravet og ødelagt af vulkanudbruddet. I denne dal er mange af scenerne fra den populære serie Game of Thrones indspillet, og for entusiaster kan dette område være af stor interesse.

På turen sydover til Vík kan I se de to imponerende vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss. Dette er to af Islands smukkeste vandfald. Hvis I er modige nok, kan I følge stien bag det 60 meter høje Seljalandsfoss, men husk at tage regntøj på, for I vil utvivlsomt blive våde.
Videre mod Vík vil I få øje på den verdenskendte Eyjafjallajökull, som tog verden med storm i 2010 efter det kraftige vulkanudbrud, som lammede hele Europas flytrafik.

Når I kommer til Vík opdager I Dyrhólaey halvøen og den sorte lavastrand Reynisfjara. Stranden har flere flotte lavaformationer som vulkansk aktivitet har skabt over tusindvis af år. I havet kan I også se de store basaltsøjler, Reynisdrangar. I dette pragtfulde område kan I nyde de dramatiske klippeformationer, det vilde Atlanterhav, de imponerende fuglefjelde med et fugleliv så rigt, at enhver fugleentusiast bjergtages. Det er specielt søpapegøjen (lunden) der holder til her, så find kameraet frem og tag billeder af både fugle og udsigt.

Kør videre langs Ringvejen, forbi Vík og ind i Skaftafell Nationalpark, som er et af Islands mest naturskønne områder. Her tilbringes de næste to nætter.

Skaftafell – Jökulsárlón – Höfn

Island ProTravel - Jökulsárlón

Nationalparken Skaftafell ligger billedskønt ved foden af Europas største gletsjer, Vatnajökull. Her finder I pragtfulde vandreruter og det mageløse vandfald Svartifoss, der er omgivet af sorte lavasøjler - basaltsøjlerne er et naturfænomen man kun finder i områder med større geotermisk aktivitet, og er et virkelig fascinerende syn. Tag jer tid til at gå den korte tur til dette pragtfulde vandfald.

Fortsæt turen til gletsjerlagunen Jökulsárlón, der med sine flydende isbjerge i Islands dybeste sø, er en af vulkanøens absolutte perler. Der er mulighed for, at booke en sejltur i lagunen mellem de smukke isbjerge. Vi anbefaler også, at I tager turen til Diamond Beach, som ligger lige ved Jökulsárlón. Her finder I krystalklare isklumper, som smelter på en helt sort lavastrand.  Kør videre til fiskelejet Höfn, som er kendt for sine hummer og for den flotte udsigt til gletsjeren Vatnajökull. Hvis I har tid nok, kan I tage turen til kysten udenfor byen Höfn. Her er en fantastisk udsigt over det mest fotograferede bjerg i Island; Vestrahorn.

Skaftafell – Hella

Island ProTravel - Seljalandsfoss

På vejen fra Skaftafell til Hella er det ideelt at besøge Islands ældste pool , Seljavallalaug, som stadig kan benyttes. Den er placeret i en lille dal under den berygtede Eyjafjallajökull. Seljavallalaug er bygget i 1923 af nogle visionære mennesker, som ønskede at give lokalbefolkningen et sted, hvor de kunne lære at svømme. Fra parkeringspladsen skal I gå i ca. 15-20 minutter mod bunden af dalen, og rundt om et sving ser I så bassinet. Husk badetøj hvis I vil en tur i vandet.  Turen dertil er omgivet af fantastisk og helt speciel natur.

Køreturen fra Skaftafell til Hella byder på mange naturskønne steder, hvor der vil være tid til at stoppe bilen og tage billeder af den unikke islandske natur. Overnatning ved området nær Hella/Hvolsvollur i 2 nætter.

VESTMANNAEYJAR

Island ProTravel - Søpapegøjer i Island

Ikke langt fra Hella finder I havnen, Landeyjahöfn hvorfra det kun tager ca. 30 min. med færgen Herjólfur, at sejle til en af Islands bedst bevarede hemmeligheder - Vestmannaøerne. Øgruppen blev dannet af undersøisk vulkanudbrud for 10.000 år siden. Den yngste af øerne dukkede op fra havet i 1963.

Om morgenen parkeres bilen ved molen og I sejler til Heimaey, som er den største og eneste beboede af øerne, og oplever bl.a. Storhöfdi med det fantastiske fugleliv, det er også her de smukke søpapegøjer yngler. Gå en tur op til krateret af den verdenskendte vulkan Eldfell, der var i udbrud i 1973 og som dækkede en stor del af øen med lava og aske, udforsk samtidig floraen i det nye lavafelt. Mange steder på Heimaey, kan man stadig se husene halvt begravet under lava og aske. Det kan anbefales at deltage i en organiseret udflugt med guide på øen, enten med bus eller båd. Der er også mulighed for at spille en ekstraordinær runde golf i et nedsunket vulkansk krater. Om eftermiddagen/aften tager I færgen tilbage og kører til jeres overnatning. 

Hvis man ikke ønsker at tage ud til Vestmannaøerne, er der i stedet mulighed for at tage til Solheimasandur og se det amerikanske fly, som styrtede ned der efter anden verdenskrig. Vraget ligger på sorte lavasten og farvespillet mellem fly, sand og himmel gør, at dette fly er blevet fotograferet virkelig ofte. Det kunne også være en mulighed at se gletsjeren Mýrdalsjökull eller Sólheimajökull på denne dag.

TILBAGE TIL REYKJAVIK

Island ProTravel - Hallgrímskirkja

Fra Hella til Reykjavik er der ca. en times kørsel. På vejen er der mulighed for at stoppe ved Hveragerði for en ridetur på islandske heste. Kontakt os for bestilling af tur, hvis det ønskes. Der er også mulighed for en dejlig gåtur i Reykjadalur, som er et af de mest populære og smukke områder i og omkring byen Hveragerði. Varme kilder og farverigt landskab med geotermisk aktivitet underholder jer langs en tursti, som fører til en varm flod. Flodens temperatur er perfekt at bade i, men I må vandre i ca. 50-70 minutter for at nå de første steder, der er varme nok at bade i. Jo længere op I kommer, jo varmere bliver det - En fantastisk naturoplevelse. Glem ikke badetøj og håndklæde. Brug resten af dagen på at udforske hovedstaden og nyd sidste aften på en af byens mange lækre restauranter. Udvalget af  gode restauranter og caféer er stort i Reykjavik og der er også fine muligheder for shopping, museumsbesøg eller en byvandring.

HJEMREJSE

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Efter en uges fantastiske oplevelser i Island, er det tid til at rejse hjem. Ved Keflavik Lufthavn afleveres udlejningsbilen inden flyrejsen tilbage til Danmark. Tak for denne gang!

 

Priser per person i DKK

biltype - højsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 17,800,- 11,310,- 9,780,- - 6,320,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 18,810,- 11,820,- 10,120,- 10,110,- 6,320,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 20,510,- 12,670,- 10,690,- 10,540,- 6,320,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 22,130,- 13,470,- 11,220,- 10,940,- 6,320,-
biltype - lavsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 15,680,- 10,330,- 9,010,- - 6,320,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 16,890,- 10,850,- 9,480,- 9,630,- 6,320,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 18,550,- 11,680,- 10,030,- 10,040,- 6,320,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 18,990,- 11,900,- 10,180,- 10,160,- 6,320,-

Højsæson: 15.06. - 19.08.

Lavsæson: 01.05. - 14.06. & 20.08. - 30.09.

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængigt af tilgængelighed.


Tur Kode: 1406

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • Billeje i 7 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW
  • 7 nætter på 3-stjernet hotel eller guesthouse med bad/toilet
  • Morgenmad alle dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet