Sæson:
hele året
Pris fra:
8090,- Pr. person
Varighed:
8 dage / 7 nætter
Afrejse:
Hver dag!

8 dages kør selv ferie

Prisforespørgsel

Oplev de mange seværdigheder i den sydlige og vestlige del af Island. Undervejs overnattes der i lækre feriehuse eller lejligheder. Udforsk området på egen hånd og glem ikke at slappe af og nyde livet i Island. I kan fx spille golf i midnatssolen, ride på islandske heste eller bade i de varme kilder. Denne tur er særdeles velegnet for familier med børn.

8 dages kør selv ferie

Få rabat på benzin!

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Blå Lagune – Sydisland

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Ved ankomst til Keflavik lufthavn henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører mod den fantastiske Blå Lagune. Her kan I svømme rundt i det varme mineralrige vand. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til Reykjavik. Byen har mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales. Fra Reykjavik kører I videre til jeres feriehus på sydkysten, hvor der overnattes de næste 3 nætter. 

Højdepunkter i Sydisland

Island ProTravel - Skaftafell
Den Gyldne Cirkel

Kør til Nationalparken Thingvellir, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I også nyde udsigten over søen Thingvallavatn der ligger mellem den Europæiske og Amerikanske kontinentalplade. Vandet her er krystalklart og det er et helt unikt sted at dykke eller snorkle. Fra Thingvellir går turen videre til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, der velfortjent er at finde på top 10 listen over verdens smukkeste vandfald - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer imponere af dette fantastiske syn! Videre går turen til det spændende Geysir område, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter op i luften – så vær klar med kameraet! 
Vi kan anbefale at spise frokost på Efstidalur – et drivhus, som bruger varmen fra undergrunden, til at skabe det ultimative klima til dyrkning af tomater og urter. De har også en virkelig god hjemmelavet is.
  
Secret Lagoon ligger også i dette område og der er mulighed for, at tage et bad i lagunen. Vandet er ikke lyseblåt som i den Blå Lagune, men dejligt varmt og fuld af gode mineraler og det er skønt at bade her. Husk håndklæde og badetøj.

Vandfald og sorte lavastrande

Fra foden af vulkanen Hekla er det værd at tage en tur til floden Thjorsa. De første der kom til Island, bosatte sig i dette område. Her kan I besøge den rekonstruerede gård Stöng. Den orginale gård blev ødelagt af et voldsomt vulkanudbrud i 1104. Det er i denne dal, at mange af scenerne i den populære TV-serie Game of Thrones er blevet indspillet. Kør mod de to imponerende vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss. Disse to vandfald har været med på mange billeder og film og når I ser dem, forstår I præcis hvorfor.  

Kører I videre mod øst, passerer I den verdenskendte vulkan Eyjafjallajökull, som lammede hele Europas flytrafik i 2010 efter et voldsomt vulkanudbrud.  Forbi vulkanen kommer I til Reynisfjara, en sort lavasandstrand. Her har man udsigt over Reynisdrangar og Dyrholaey. Reynisdrangar er store lavaformationer ude i havet, der ofte ses på billeder som kendetegn for denne del af Island. Kør op på Dyrholaey halvøen og nyd den skønne udsigt og de gode fotomuligheder.   

Skaftafell – Jökulsárlón

Langs ringvejen finder I Skaftafell Nationalpark, som er et af Islands mest naturskønne områder, beliggende ved foden af Europas største gletsjer, Vatnajökull. Det er også her man finder gletsjerlagunen Jökulsárlón, der med sine flydende isbjerge i Islands dybeste sø, er en af vulkanøens absolutte perler. Der er mulighed for, at booke en sejltur i lagunen mellem de smukke isbjerge. Vi anbefaler også, at tage turen til den nærliggende Diamond Beach, lige ved Jökulsárlón - oplev her krystalklare isklumper, som smelter på den helt sorte lavastrand. I Skaftafell findes pragtfulde vandreruter og det mageløse vandfald Svartifoss, der er omgivet af sorte lavasøjler – basaltsøjlerne er et naturfænomen, man kun finder i områder med større geotermisk aktivitet og er et virkelig fascinerende syn. Tag jer tid til at gå den korte tur til dette pragtfulde vandfald. 

Vestmannaeyjar

Ikke langt fra Hella finder I havnen Landeyjahöfn, hvor bilen kan parkeres og det kun tager ca. 30 minutter at sejle med færgen Herjólfur til en af Islands bedst bevarede hemmeligheder - Vestmannaøerne. Vestmannaeyjar blev skabt af flere voldsomme vulkanudbrud for over 10.000 år siden. Den yngste af øerne dukkede op fra havoverfladen i 1963. I sejler til Heimaey, som er den største og eneste beboede af øerne, og oplever bl.a. Storhöfdi med det fantastiske fugleliv, det er også her de smukke søpapegøjer yngler. 

Vi anbefaler, at tage med på en tur øen rundt med guide, hvor man bl.a. kommer op til krateret af den verdenskendte vulkan Eldfell, der var i udbrud i 1973 og som dækkede en stor del af øen med lava og aske, her udforsker vi også floraen i det nye lavafelt. Om eftermiddagen sejler færgen tilbage til Landeyjahöfn.

Højdepunkter i Vestisland

Island ProTravel - Arnastapi
Borgarfjörðurområdet 

Stop ved Deildartunguhver – Europas mest kraftfulde geotermiske kilde. Den producerer 150 liter kogende vand pr. sekund! Et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Krauma Spa ligger også her. 
Vi anbefaler en tur gennem Reykholt, der var hjemsted for den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson, som levede i Reykholt i 1200 tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt er Húsafell. Her har I mulighed for, at tage med på en tur til Langjökull og ind i en gletsjergrotte. Lige ved Húsafell finder I også de prægtige vandfald Hraunfossar og Barnafossar. Det vulkanske krater Grábrók ved Bifröst indbyder til en let vandretur til toppen af krateret.

Snæfellsneshalvøen

Snæfellsneshalvøen har nogle af landets mest berømte natur  og historiske varetegn. I kommer bl.a. til at køre forbi et af de mest fotograferede bjerge i Island, det ikoniske Kirkjufell ved byen Grundarfjörður. Den vestlige side af Snæfellsnes har Jules Verne brugt som udgangspunkt i sin bog  «Rejsen til Jordens Indre». Halvøen er kendt for sin mystiske og magiske atmosfære og nogen hævder, at området er et af de syv største energicentre på jorden. Nogle af højdepunkterne på halvøen er den underjordiske grotte Vatnshellir, den forhistoriske fiskelandsby Hellnar, Arnarstapi og den sorte sandstrand i Dritvik. De smukke gule sandstrande ved foden af gletsjeren er I nødt til at se, hvis I er i området. Husk også at stoppe ved Búðir, hvor I finder en fin lille kirke. 

Andre højdepunkter

Fra Stykkishólmur på Snæfellsnes har I muligheden for, at tage med på en bådtur i bugten. Rideture, hvalsafari, golf, vandreture, gletsjerture, grotteture og meget mere. 

Reykjavik

Island ProTravel billeder

Start dagen med at køre nordover mod Reykjavik. Hvis I er til vandreture, så kan vi anbefale en tur op til det 196m høje Glymur – Islands højeste vandfald. Det er en 4 timers vandring fra enden af Hvalfjördur og op til Glymur, husk vandresko hvis I vil gå turen, der skal bl.a. krydses en lille flod undervejs. 

Eftermiddagen kan nydes i Reykjaviks charmerende gamle bydel, med de små farverige huse, butikker, gallerier og caféer. Der er mulighed for city sightseeing, hvalsafari eller en guided tur med spændende mad og ølsmagning undervejs. Besøg også det smukke koncerthus Harpa som ligger ved havnen. Reykjavik har mange udendørs swimming pools, der er åbne fra tidligt om morgenen til sent om aftenen - en fantastisk måde at slappe af i kroppen efter en lang køretur. Laugavegur shopping-street er også et besøg værd og I finder Kringlan shoppingcenter tæt på byens centrum. Nyd den sidste aften i byen. 

Hjemrejse

Island ProTravel - Den Blå Lagune

Efter otte skønne dage i Island går turen nu hjemad. Bilen afleveres i Keflavik lufthavn inden afrejse til Danmark.

Priser per person i DKK

biltype - højsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 19,950,- 11,620,- 9,050,- - 6,320,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 20,960,- 12,130,- 9,390,- 8,580,- 6,320,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 22,660,- 13,970,- 9,950,- 9,000,- 6,320,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 24,280,- 13,780,- 10,490,- 9,400,- 6,320,-
biltype - lavsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 18,390,- 10,840,- 8,530,- - 6,320,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 19,030,- 11,160,- 8,740,- 8,090,- 6,320,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 20,690,- 11,990,- 9,290,- 8,510,- 6,320,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 21,140,- 12,210,- 9,440,- 8,620,- 6,320,-

Højsæson: 15.06. - 19.08.

Lavsæson: 01.05. - 14.06. & 20.08. - 30.09.

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængig af tilgængelighed.


Tur Kode: 1405

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • Billeje i 7 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Feriehus 7 nætter (køkken, bad/WC, grill)
  • Sengetøj og håndklæder
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet