Restauranter

Reykjavik har et forbløffende udbud af restauranter med mad fra hele verden og fra det traditionelle islandske køkken. De absolut vigtigste råvarer er fisk og lammekød, der helt fortjent er kendt som verdens bedste. Det islandske lam tilbringer sommeren i højlandet og spiser kun naturens vilde urter og græs. Fisken er altid friskfanget og du kan få den i alle varianter som røget, dampet, grillet eller sushi. Bon Appetit!

Se vores gourmetoplevelse her!

Når det kommer til internationale restauranter, findes der danske, italienske og franske restauranter, så vel som asiatiske og sydamerikanske. Island har meget spændende at byde på og for mange, bliver en rejse til Island en ægte madoplevelse. Vi anbefaler vores udflugt "Gourmet oplevelse" for dem som ønsker, at høre mere om historien og kulturen bag det islandske køkken. 

Bemærk at du på restauranter i Island ikke betaler for vand, med mindre du køber vand på flaske. Brød er normalt også gratis.

Fine restauranter – til specielle anledninger

Matarkjallarinn

En af de bedste restauranter i Reykjavik. Her serveres primært fisk og skaldyr, men også vegetariske retter og glutenfri alternativer. Servicen er i top og stedet passer perfekt til både den romantiske middag, forretningsmøder, større grupper og familier.

Grillmarkadurinn 

Denne super trendy restaurant lige midt i Reykjavik henter alle råvarer direkte fra gården/producenten. Maden er en fantastisk kombination af det moderne og traditionelle. Her kan du nyde udsøgt mad i en hyggelig og afslappende atmosfære. Restauranten har over 2000 «Excellent» bemærkninger på TripAdvisor og er yderst populært. Vi i Island ProTravel anbefaler også denne restaurant.

Fiskmarkadurinn 

En moderne, trendy restaurant centralt i Reykjavik hvor alle råvarer hentes direkte fra gården/producenten. Gæsterne kan se retterne blive fremtryllet i det åbne køkken, hvor der også som eneste sted i Island findes en Robata Grill. Deres Sushi er fremragende! Der er et lokale ovenpå, som har plads til grupper på op til 49 personer.

Fiskfelagid

I et gammelt hus fra 1800-tallet holder restauranten til. Interiøret er glamourøst og hyggeligt. I hjørnet finder du en gammel gyngestol, som er overraskende god at sidde i. Samtidig med den inspirerende indretning fremstiller mesterkokken Larus Gunnar Jonasson og hans talentfulde team, mad af de bedste islandske råvarer. Her får du en kulinarisk oplevelse med solid islandsk mad.

Mad til rimelige priser - mens du er på farten!

Svarta Kaffid

En lille hyggelig café / bar i hjertet af Reykjavik. På hovedgaden Laugavegur, finder du denne familieejede café, som har en afslappet atmosfære og venlig og personlig service. Her er specialiteten suppe i brød. Det vil sige, at de serverer suppe i en bolle lavet af brød, således at du spiser brødet, når du er færdig med suppen. Her er det gode portioner og god kaffe. Om aftenen kan man hygge sig med lækre drinks og flere forskellige slags øl. 

Reykjavik Chips

Reykjavik Chips er et enkelt koncept. Her satses på Pommes Frites af høj kvalitet. Ved at fokusere på det ene produkt, kan de bruge al energi på at gøre det raffineret. Dette lille sted er perfekt når du ikke ønsker et stort måltid, men samtidig ønsker noget smagfuldt og godt at spise. Du finder Reykjavik Chips midt i Reykjavik centum.

Fish and Chips Vagninn

Folk siger, at dette er stedet at tage hen, hvis du ønsker fish & chips. Du finder denne madvogn i nærheden af det Maritime museum, Saga museet og Nordlys museet. Det er en lille vogn uden siddepladser og er til dig, der ønsker noget godt og let i farten. 

Café Haiti

I 2007 startede Elda Thorisson-Faurelien denne hyggelige café. Kaffebønnene kommer fra Haiti og brændes i Island for at være så friske som muligt. Her får du super god service og Islands måske bedste kaffe.

Brunch – En god start på dagen

Braud & Co

Er et godt bageri i centrum, som tilbyder friskbagt brød og god kaffe. Et perfekt sted at starte en dag i byen. Bageriet er for alle, der er ingen dress code. Kom som du er!

Kaffivagninn

Du må besøge denne, Reykjaviks ældste restaurant, hvis du er ved det Maritime museum eller Nordlys museet. Det er her, du kan spise autentisk og gedigen islandsk morgenmad og frokost - det kan varmt anbefales!

Kaffibrennslan

Her finder du nok den bedste kaffe i Reykjavik. Kom forbi hvis du er i nærheden og nyd en pragtfuld kop kaffe. De tilbyder forskellige former for morgenmad, brunch og frokost. Dette er et dyrere alternativ, men absolut det værd.

Bergsson Mathus

Bergsson Mathus åbnede i 2012 og har siden da, været et populært sted for lokale og tilrejsende som bryder sig om, hvad de spiser. Her går de ansatte det ekstra skridt der skal til for at sikre, at kvaliteten af råvarene er den absolut bedste. Her får du vegetar og veganervenlige retter og her er god stemning hele dagen.

Vores favoritter

Ostabudin

Dette er en delikatesseforhandler af ost. Heldigvis kan man købe fantastiske ostefade. Osten serveres med forskellige specialiteter som lam og fisk. Dejligt sted med virkelig god stemning. Her er det ikke altid muligt med bordbestilling, og nogen kø må man regne med, da stedet er populært.

Messinn

Messinn er en lille sea-food restaurant i Reykjavik. Den åbnede i 2016, og har serveret fantastiske fisk og skaldyr hver dag lige siden. Menuen består af frisk fisk, som kommer ind med fiskebåde hver dag og alt tilbehør har et særligt islandsk præg. Messinn er udformet som om bord på en båd. Detaljer og udsmykning er udført af designeren Langi Seli.

Resto

Denne nydelige restaurant er helt igennem autentisk og islandsk. Her får du en håndskrevet menu og du bliver taget godt imod af søde tjenere. Kokken Johann og hans kone Ragnheidur driver restauranten og serverer lækker sea-food. Her er det bare at hygge sig!

Testimonials

Så er vi tilbage i Danmark efter en efter alles opfattelse helt fantastisk rejse: Vejret var med os, hotellerne var glimrende, maden alle steder super; men fremforalt de fantastiske naturoplevelser vi havde. Alle vore børn 0g børnebørn er meget

Kjeld August 2017
Testimonials

Vi er hjemme igen. Vi og drengene har haft nogle fantastiske oplevelser. Mange pittoreske og spændende landskaber. Dejlige mennesker hos GrayLine og på hotellet. Drengene udtaler: "En oplevelse vi aldrig vil glemme." De vender nok tilbage

Runa og Henning September 2016
Testimonials

"Vi har haft en helt fantastisk tur til Island, og vi har ikke mindst været meget tilfredse med alt det, I har arrangeret for os: begge overnatningssteder og den super-seje bil! Desuden var der virkelig god service, både på overnatningsstederne

Anna, Ole, Rasmus og Tobias Januar 2016
Testimonials

Jeg rejste til Island med mine to børn på 5 og 10 år og vi havde en fantastisk ferie. Vi fik oplevet både Den Blå Lagune, Geysir, vulkankratere, historie, ridetur, Gullfoss og meget mere. Det absolut bedste for ungerne var at vi kunne bade i

Janne og ungerne August 2015
Testimonials

I just want to say thank you for your help. Our trip to Iceland worked out well. We are very satisfied and our kids have lots to tell their friends. It was a dream that came true.

Caroline Juli 2015
Testimonials

Just to let you know we are back from Iceland and we had a marvellous time. The tour was excellent, very full and well organised, we really felt we had seen a really good part of Iceland , can not fault anything, the hotels were as described, 2/3

Neill and Kathleen Marts 2015