Tilbage

Varme kilder og hvaler

Hvaler Island
Datoer & Priser

4 uforglemmelige dage i Reykjavik og omegn

Forkæl dig selv med en dejlig forlænget weekend i Reykjavik! Tre overnatninger med ankomst torsdag aften og hjemrejse søndag eftermiddag. Perfekt rejse for dem der vil opleve Europas nordligste hovedstad, bade i den fantastiske Blå Lagune og tage på en spændende hvalsafari. I Reykjavik findes der et bredt udvalg af lækre restauranter, kulturelle oplevelser, lokale og internationale butikker samt pulserende natteliv.  Har du mod på at udforske mere af Island og den islandske natur, planlægger og booker vi gerne de ekstra aktiviteter og udflugter.

dag 1 Reykjavik

Island ProTravel picture
Ankomst til Keflavik lufthavn. Transport fra lufthavnen til valgt hotel i Reykjavik for in-check. Afhængig af ankomsttidspunkt til Keflavik kan der evt. være badning i Den Blå Lagune på ankomstdagen eller ridetur i lavamark. Man kan også vælge blot at nyde Reykjaviks hyggelige bymidte og spise på en af byens fantastiske fiskeresaturanter.
 

dag 2 hvalsafari

Hvalsafari Island
Morgenmad på hotellet.
I dag har du mulighed for at opleve de kæmpe hvaler i deres naturlige omgivelser. Der er store chancer for at spotte delfiner, spækhuggere, våge- og pukkelhvaler. Glem ikke at medbringe kamera og varmt tøj. Turens varighed er omkring 3 timer og der er frit valg mellem forskellige afgange i løbet af dagen - denne udflugt er inkluderet i rejsen.

Dagen kan også bruges til en byrundtur eller blot en rolig gåtur ad Reykjaviks gamle shopping gade Laugavegur, hvor der findes mange lokale designerbutikker og gallerier, eller et besøg til Shopping Centrene Kringlan eller Smáralind. Hvis interessen ligger mere til de kulturelle oplevelser så findes der mange spændende museer, bl.a. Nationalmuseet der fortæller landets historie helt tilbage fra vikingetiden. Er du til mere action, kan vi anbefale en cykeltur rundt om Reykjavik, eller hvad med at prøve noget helt anderledes og udforske Reykjavik på Segway.

Dag 3 Dagen til fri disposition

Geysir Island

Morgenmad på hotellet.
Denne dag er til fri disposition og åben for egne aktiviteter, men der er masser af aktiviteter vi kan anbefale. Ud over alle de spændende ting Reykjavik byder på, kan dagen bruges til udflugter hvor man kommer tæt på den islandske natur. Vi anbefaler f.eks. ”Den Gyldne Cirkel” som gennem årene har udviklet sig til den mest populære udflugt i Island. Den Islandske Sydkyst kan også anbefales til alle naturelskere, der ønsker at opleve den spændende natur og historie, sorte sandstrande, gletsjere, flotte vandfald med muligheden for at gå ind bag et vandfald og meget andet. Islandske heste og rideture er ligeledes meget populære.
Lyder det  ikke farligt nok, kan man alternativt tage på gletsjervandring eller isklatring.
 

dag 4 Den blå lagune og hjemrejse

Den Blå Lagune Island
Morgenmad på hotellet.
Transport til lufthavn via Den Blå Lagune. Pick-up kl. 8:30 eller 10:30. En svømmetur i Den Blå Lagune er den perfekte måde at slappe af på efter en spændende weekend i Reykjavik. Det turkise mineralrige vand gør underværker for krop og sjæl og er et must for alle besøgende i Island (entré er inkl.). Selve lagunen er beliggende midt i en kæmpe lavamark ca. 40 min. fra Reykjavik og omkring 10 min. fra lufthavnen. Vælg mellem afgang fra lagunen til lufthavnen kl. 12:00 eller kl. 14:00.