Øen af ild og is

Island er et land af ild og is. Ingen andre steder finder du mere varieret, kontrastfuld og ekstraordinær natur. Landskabet her er barskt men samtidig romantisk. Stejle klipper der kastes ned i havet i smalle fjorde, dybe dale og massive gletsjere, sorte strande og heftige vulkaner, gejsere og boblende mudder er blot noget af det, du kan forvente at se i Island.

Et af de sidste eventyr

Få mere information om Islands historie, attraktioner og muligheder for shopping på disse sider. Her finder du også praktisk information og et kort, som forbereder dig på din uforglemmelige rejse til Island.

Hvordan lever Islændingene?

Hovedstaden Reykjavik, er en af de reneste byer i verden. Ironisk nok betyder Reykjavik "Smoky Bay" på engelsk - på grund af røg, eller rettere sagt damp, som var det første byens grundlægger Ingolf Arnarson, kunne se stige op fra de varme kilder i år 800-900. I dag bliver denne damp brugt til at opvarme hele byen. Udover den rene og forfriskende luft i Reykjavik, finder du mange restauranter med frisk fisk og lam. Koncerthuset Harpa har mange forestillinger, hvilket også bidrager til Reykjaviks pulserende byliv. Ofte vil du finde islændinge siddende med en god bog hjemme eller med venner på caféer eller barer. Island er kendt for at publisere bøger, og her publiseres flere bøger per indbygger end noget andet land i verden. De elsker ganske simpelt at fortælle historier, specielt om deres populære trolde og sagaer.

Meget tæt på Reykjavik kan man opleve og udforske helt utrolige natur- fænomener. De fleste islændinge ejer en hytte ude i naturen, som de bruger når de fisker, vandrer, observerer fugle mm. Hvis du er ude efter helt unik natur, så bør du tage til Vestmannaeyjar i Sydisland. Dette er relativt nyt land og den nyeste ø steg op af havet i 1963 - et sandt paradis for fugle, planter og blomster.

Over tiden er islændingene blevet påvirket af  naturens og historiens modgang. Den sorte død, sult og naturkatastrofer har formet islændingene til hvad de er i dag. Dette har skabt et folkeslag som er stærkt, robust og hårdfør, samtidig med at de har bevaret det barmhjertige og bløde i sig.