Fra etablering

Hvis du tænker på Island, er det første du kommer på måske vikinger, vulkaner og barsk vejr. Det stemmer, den unge atlanterhavsø har været igennem en vældig interessant udvikling, fra den første bosætning slog sig ned.

Til moderne tid

Island har en interessant historie, som er karakteriseret af modige grundlæggere, udenlandsk kongedømme og barsk natur. Læs mere om Islands spændende historie...

9.-10. århundrede

Vikinger fra Norge og de nordlige britiske øer, bosatte sig i Island fra ca. år 870 med deres keltiske slaver. Nogle irske munke boede i Island før det, men blev jaget ud af landet da vikingerne bosatte sig. Ingolf Arnarson grundlagde Reykjavik i år 874. I år 930, dannede de lokale høvdinge det første folkevalgte parlament i verden, som blev kaldt Althingi.

 

11.-13. århundrede

De Islandske sagaer blev skrevet i denne periode. Blant andet opgøret om Grønland, opdagelsen af Amerika (kaldt Vinland) og Islands konvertering til Kristendommen. I år 1262 kom Island under det norske kongedømme. På den tid var befolkningen i Island ca. 80,000 mennesker.

 

Island ProTravel - vandfald i Island

14.- 17. århundrede

Islands økonomi blev dårligere i midten af det 14. århundrede. I 1380 kom Norge og Island under Dansk styre. I begyndelsen af 1500 tallet kom den sorte død og dræbte næsten to tredjedele af befolkningen i datidens Danmark. Da reformationen blev indført i år 1550 og biskop Jón Arason blev henrettet, var Islands politiske egenvilje elimineret og det Danske styre overtog al magt over Island.

 18.- 19. århundrede

Tusindvis af mennesker dør af hungersnød og epidemier. I 1783 hærger et stort vulkanudbrud i Island med lava og aske, som forårsager mangel på mad. I 1786 var der ca. 200 indbyggere i Reykjavik. Fra midten af det 19. århundrede begyndte Jon Sigurdsson kampen for selvstændighed. Altinget, som blev opløst i 1800 er genindført i 1843. Dette blev efterfulgt af fri udenrigshandel.

 

20. århundrede til nutid

I 1874 gav den danske konge Island en fri forfatning under et besøg i anledningen af landets 1000-års jubilæum. Den første statsminister i Island blev valgt af folket i 1904 og Island fik sin egen grundlov i 1918. I 1940 okkuperede britiske styrker øen, men blev erstattet et år senere af amerikanerne. Den 17. juni 1944 er Republikken Island proklameret på Thingvellir, og i 1946 kom Island med i FN.  Island voksede sig velstående gennem sin fiskeindustri og udvidede fiskegrænserne fire gange mellem 1952 og 1975. Det startede med Torskekrigen mod Storbritannien. I 1974 fejrede Island 1100-års jubilæum for islandsk bosættelse og Ringvejen rundt om øen blev fuldført. Ved begyndelsen af det 21. århundrede boede to tredjedele af befolkningen i Stor-Reykjavik. Den økonomiske krise som ramte verden i 2009 påvirkede Islands økonomi voldsomt. I 2010 var der et stort vulkanudbrud i vulkanen Eyjafjallajökull, som lammede al flytrafik i Europa og satte Island på verdenskortet. Siden den tid er turismen i Island øget år efter år.