barer & natklubber

Hver weekend hele året rundt er der fest i Reykjavik! Den berømte islandske rúntur (pub crawl) med spontane pubrunder i den gamle bydel er en fantastisk måde, at finde de bedste barer & natklubber og samtidig møde glade, feststemte mennesker. Man går fra bar til bar som de lokale, de fleste barer finder du på og ved hovedgaden Laugavegur og de omkringliggende gader. En god indikator for stedets popularitet er køen udenfor!

Åbningstider

Hovedparten af barer er åbne søndag-torsdag til kl. 01.00. Fredag og lørdag er der åbent til kl. 03.00. Natklubber og diskoteker har åbent til kl. 05.00. De fleste islændinge klæder sig smart på til aftenen – jakkesæt og slips, ikke kun på fine restauranter, men også på visse diskoteker og barer, også selvom der ikke er nogen påkrævet dresscode. 

Alle barer og natklubber i Reykjavik har gratis indgang, med mindre der er et band som spiller. Det betyder, at du enkelt og tilfældigt kan gå ind og tage dig en øl eller et glas vin efter en shoppingtur, eller gå fra bar til bar, hvis du ønsker det.

Reykjavik er en lille by og der er derfor ikke mere end ca. 10 min. gang mellem de to barer, som ligger længst fra hinanden. Dette gør også, at gaderne er fyldt med mennesker om aftenen og man kan hele tiden føle sig tryg, når man bevæger sig ude om aftenen og natten.

Du finder mange hyggelige caféer i Reykjavik, som forvandles til barer om aftenen og det gør, at der er en helt speciel social og hyggelig atmosfære ved aftentide. 

 

Åbningstider

Fra søndag til torsdag lukker alle natklubber klokken 01.00. På dette tidspunkt må der ikke længere serveres alkohol. Fredag og lørdag er natklubberne åbne frem til klokken 05.00 om morgenen. Som i Danmark er der mange, der starter festen hjemme inden de tager i byen, og derfor kan mange barer være tomme frem til midnat. Man skal være min. 20 år de fleste steder for at komme ind.

 

Natklubber

  • Kaffibarinn
  • Hurra
  • Club Kiki
  • Olstofa Kormaks og Skjaldar
  • Rosenberg
  • Prikid
  • Bar 11
  • Kex Hostel
  • Bravo
  • The English Pub
  • Bar Ananas
  • Vegamot
  • B5