Sæson:
Sommer
Pris fra:
10,860,-
Varighed:
9 dage / 8 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Højlandet over Sprengisandur og Nordisland

Prisforespørgsel

På denne historiske rute, kører du gennem det ørkenlignende og stenede højland via Sprengisandur og videre til Nordisland. Området har spillet en vigtig rolle i den islandske historie. Naturen i dette område er helt speciel og unik, stærkt præget af tidligere vulkansk aktivitet. Nyd den kuperede men charmerende rute over Sprengisandur på denne højlandstur i Island.

Højlandet over Sprengisandur og Nordisland

FÅ RABAT PÅ BENZIN!

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Blå Lagune

Island ProTravel billeder

Ved ankomst til Keflavik lufthavn henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører den korte vej mod den fantastiske Blå Lagune. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse og den perfekte måde at starte Islandsrejsen på! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til jeres feriehus for overnatning.

Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel billeder

Kør til Nationalparken Thingvellir, hvor det islandske parlament ”Althingi” blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I også nyde udsigten over søen Thingvallavatn der ligger mellem den Europæiske og Amerikanske kontinentalplade. Vandet her er krystalklart og det er et helt unikt sted at dykke eller snorkle. Fra Thingvellir går turen videre til det mægtige vandfald Gullfoss - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette imponerende syn! Herfra fortsættes til det spændende Geysir område, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter op i luften – så vær klar med kameraet, og hold øje med vindretningen! Vi kan anbefale at spise frokost på Efstidalur, eller blot nyde en af deres lækre hjemmelavede is.

Secret Lagoon ligger også i dette område og der er mulighed for et dejligt bad i det varme, mineralholdige vand i lagunen. Fra Geysir kører I mod højlandsruten Sprengisandur og tilbringer et par nætter i dette område, før højlandet krydses.

Landmannalaugar

Island ProTravel billeder

Tag på en dagstur til Landmannalaugar, som ligger i Fjallabak naturreservatet i det islandske højland ved kanten af lavaområdet Laugahraun, der blev dannet af et vulkanudbrud omkring 1477. Stedet er kendt for sine naturlige geotermisk opvarmede kilder, og det helt fantastiske naturlandskab. For mange er Landmannalaugar det smukkeste område i det islandske højland. Landmannalaugar består af Rhyolitbjerge, en bjergart som skaber et fuldt spektrum af blændende farver på bjergsiden. Nuancer af rød, rosa, grøn og gylden gul forekommer side om side og skifter farve, når solen bevæger sig over himlen og skaber dermed et helt unikt landskab, som man ikke finder lignende andre steder på jorden.

Brug dagen på en dejlig vandretur på bjergsiden og slut af med et skønt bad i en af de varme kilder, før I drager tilbage til jeres indkvartering.

Sprengisandur

Island ProTravel billeder

På dagens rute kører I over passet og gennem højlandsplateauet Sprengisandur, fra syd til nord og forbi gletsjerne Hofsjökull og Vatnajökull. Sørg for at have en fyldt benzintank samt mad og drikke i bilen. Grusvejen er ca. 200 km og når en højde på omkring 750-800meter - den kan kun køres med en god 4WD og kun om sommeren. Der skal bl.a. også krydses floder uden broer undervejs. Vi anbefaler kraftigt, at købe en forsikring mod stenslagskader, vi kan naturligvis inkludere dette i tilbuddet hvis det ønskes.

Højlandsruten er primært ørkenlignende, men med smuk udsigt over gletsjerne. Landskabets skønhed gør denne rute fascinerende og mindeværdig. Fra højlandets grusvej kommer I til de grønne og frodige områder i nord. Her overnatter I i nærheden af Akureyri, den næststørste by i Island også kaldet Nordislands hovedstad.

Akureyri

Island ProTravel billeder

Efter en lang køretur over højlandet og de rå grusveje, anbefaler vi at I starter dagen med et bad i en af byens geotermisk opvarmede swimming pools og strækker musklerne ud i en jacuzzi.  Nyd dagen i Akureyri, hvor I kan vandre på skønne stier gennem den flotte botaniske have, der blev grundlagt i 1912 og som huser næsten alle planterarter, som man kan finde i Island (ca. 450). Derudover har den også mere end 7000 udenlandske plantearter. Byen har mange spændende museer, gallerier og udstillinger, som giver god indsigt i den mangfoldige islandske kultur og landet som helhed.

Diamond Circle

Island ProTravel billeder

I dag kører I den kendte Diamond Circle rute, hvor man kommer gennem det imponerende landskab i nord. Udforsk det naturskønne område omkring Mývatn, en aktiv vulkansk zone med pseudokratere, boblende svovlkilder og forunderlige lavaformationer, det spændende geotermiske område Námaskard og den frodige vegetation ved søen Mývatn der er hjemsted for et fantastisk rigt fugleliv. Glem endelig ikke en gåtur i Dimmuborgir der med sine eventyrlige lavaformationer, er et af dagens højdepunkter. Der er også mulighed for en dejlig svømmetur i Nordislands blå lagune, det geotermisk opvarmede spa; Mývatn Nature Bath.

Diamon Circle fortsætter til bl.a. Ásbyrgi National Park, som er en enorm hesteskoformet kløft, der ifølge den nordiske mytologi er hoveprint efterladt af Sleipner, Odins magiske 8 benede hest. Der er rigtig fine vandremuligheder ved Ásbyrgi. Kør videre til det enorme vandfald Dettifoss, et 44 meter højt og ca. 110 meter bredt vandfald med en vandføring på gennemsnitligt 193 kubikmeter pr. sekund. De store vandmasser der vælter over kanten gør, at man kan mærke jorden ryste, når man står i nærheden. 

Tag en tur til det charmerende fiskerleje Husavik med de fine farverige huse. Fra Husavik er der mulighed for en hvalsafari, hvor I kan opleve de kæmpe hvaler i deres naturlige omgivelser, bl.a. spækhuggere, delfiner, våge- og pukkelhvaler. På disse ture er der 99% chance for at se hvaler.

Besøg også Godafoss, ”Gudernes vandfald” på turen tilbage til Akureyri.

Akureyri – Borgarfjörður

Island ProTravel billeder

Kør videre fra Akureyri til Skagafjörður som er kendt for opdræt af islandske heste og for at være hjemsted for mange vigtige begivenheder i de klassiske islandske sagaer. Her er mulighed for en ridetur i de maleriske omgivelser, på en af de dejlige islandske heste, en skøn vandretur i området eller river rafting. I nærheden af byen Sauðárkrókur ligger også det interessante museum Glaumbær. I Víðidalur finder I den smukke Kolugljúfur-kløft med det fantastiske vandfald Kolufossar. Det er også i dette område, man kan se den spektakulære klippe Hvítserkur. Turen fortsætter vestover mod Borgarfjörður.

Borgarfjörður – Reykjavik

Island ProTravel billeder

Start dagen med at køre til Reykholt - her hvor den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson levede i 1200-tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt er Húsafell. Her har I mulighed for, at tage med på en tur til Langjökull og ind i en menneskeskabt grotte på gletsjeren. Lige ved Húsafell finder I også de prægtige vandfald Barnafoss og Hraunfossar. 

På vej til Borgarnes kan vi anbefale at stoppe ved de kraftfulde varme kilder ved Deildartunguhver, Europas største geotermiske varmtvandskilde – et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Her produceres der 150 liter kogende vand pr. sekund! Krauma Spa ligger her ved Deildartunguhver. Om eftermiddagen kommer I til Reykjavik. Udforsk den nordligste hovedstad i Europa, med de trendy butikker, caféer, barer og restauranter i verdensklasse. Byen har også mange interessante museer og gallerier, som I eventuelt kan kombinere med en tur i en af Reykjaviks geotermisk opvarmede swimming pools – et oplagt sted at møde de lokale, som også benytter disse pools i stor stil, unge som ældre. Der er også muligheder for kortere udflugter som byrundtur med guide, hvalsafari fra Reykjavik havn eller guided ølsmagningstur. Det smukke koncerthus Harpa ved havnen, er også et besøg værd.

Reykjavik – Hjemrejse

Island ProTravel billeder

Reykjavik har mange ting at byde på og afhængig af tidspunkt for flyafgang, er der mulighed for, at få et sidste indtryk af byen inden turen går til Keflavik lufthavn, hvor udlejningsbilen returneres og der flyves tilbage til Danmark.

Priser per person i DKK

BILTYPE - HØJSÆSON 1 PERS. 2 PERS. 3 PERS. 4 PERS. BARN
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 24,570,- 14,960,- 12,050,- 12,080,- 6,910,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 25,900,- 15,630,- 12,490,- 12,420,- 6,910,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 28,670,- 17,000,- 13,400,- 13,100,- 6,910,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 31,840,- 18,590,- 14,470,- 13,900,- 6,910,-
BILTYPE - LAVSÆSON 1 PERS. 2 PERS. 3 PERS. 4 PERS. BARN
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 20,990,- 13,170,- 10,860,- 11,890,- 6,910,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 21,390,- 13,370,- 10,990,- 11,290,- 6,910,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 22,830,- 14,090,- 11,470,- 11,650,- 6,910,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 27,740,- 16,550,- 13,110,- 12,880,- 6,910,-

Højsæson: 15.06. - 19.08.

Lavsæson: 01.05. - 14.06. & 20.08. - 30.09.

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængig af tilgængelighed.


Tur Kode: 1409

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • 4WD billeje i 8 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW-forsikring
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Overnatning i 8 nætter på hotel eller guesthouse med privat bad/toilet
  • Morgenmad 8 dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet