Sæson:
Sommer
Pris fra:
6,570,-
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Kør selv ferie i Syd- og Vestisland

Prisforespørgsel

Oplev den berømte Gyldne Cirkel rute med Gullfoss, Geysir & Thingvellir kombineret med den eventyrlige Snæfellsneshalvø på kun 5 dage - vulkaner, gletsjere, majestætiske vandfald, spruttende gejsere og islandsk magi. Nyd friheden ved selv at køre, friheden til helt selv at bestemme hvor, hvornår og præcis hvor længe du har lyst til at gøre stop!

Kør selv ferie i Syd- og Vestisland

FÅ RABAT PÅ BENZIN

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel billeder

Ankomst til Keflavik Lufthavn og afhentning af jeres bil. Start Islandsrejsen med et besøg i den berømte Blå Lagune på Reykjanæs halvøen – her kan I nyde en afslappende svømmetur under åben himmel i det smukke lyseblå vand, omgivet af store lavasten. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° – en helt unik oplevelse! Husk at entré til den Blå Lagune skal reserveres på forhånd og at entrébilletten ikke er inkluderet i denne pakke. 

Efter et dejligt bad i den Blå Lagune kører I videre til den spændende Thingvellir Nationalpark, hvor det islandske parlament ‘Althingi’ blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse – stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Fra Thingvellir kører I til Islands mest kendte og spektakulære vandfald Gullfoss - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette fantastiske syn! I kommer også til Geysir området, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter direkte op i luften. Vi kan også anbefale et stop på gården Efstidalur, her kan I spise en dejlig middag eller blot smage på deres lækre hjemmelavede is. Overnatning i området.  

Fra syd til vest

Island ProTravel billeder

Start dagen med at køre nordover mod Vestisland. Hvis I er til vandreture, er der en 4 timers vandresti fra enden af Hvalfjörður og op til Glymur – Islands højeste vandfald. Husk vandresko hvis I vil gå turen, der skal bl.a. krydses en lille flod undervejs. Kør videre til Europas mest kraftfulde varme kilder; Deildartunguhver – her produceres 150 liter kogende vand pr. sekund! Et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Krauma Spa ligger også her og er oplagt efter en dejlig, lang vandretur. 

Vi anbefaler også en tur gennem Reykholt, hvor den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson levede i 1200-tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt ligger Húsafell, her har I mulighed for, at tage med på en tur til Langjökull og ind i en menneskeskabt gletsjergrotte. Lige ved Húsafell finder I også de prægtige vandfald Hraunfossar og Barnafossar.

Fortsæt turen til Snæfellsneshalvøen, hvor hovedattraktionen er den berømte gletsjer Snæfellsjökull. I Jules Verne’s roman  «Rejsen til jordens indre» er denne gletsjer porten til en underjordisk sti, der fører til jordens indre. I tilbringer de næste 2 nætter på den fantastiske Snæfellsneshalvø.

Snæfellsnes

Island ProTravel billeder

Snæfellsneshalvøen har nogle af landets mest berømte natur og historiske varetegn. Helt tilbage fra vikingetiden har det robuste lavalandskab på Snæfellsnes inspireret til historier om det overnaturlige, mystik  og magi. Nogen hævder, at der er specielle kræfter i Snæfellsjökull gletsjeren, og at området er et af de syv største energicentre på jorden. Nogle af højdepunkterne på halvøen er de smukke gule sandstrande, gletsjeren Snæfellsjökull og de grønne bjergområder. Husk at stoppe i Hellnar med den lille café ved den gamle gård, Arnarstapi, Djupalonssandur, Búðir og den sorte strand i Dritvik. Besøg også grotten Vatnshellir og Grundarfjörður, hvor I finder det mest fotograferede bjerg i Island - det ikoniske Kirkjufell. Bjerget er blevet verdenskendt efter det havde en central rolle i TV-serien Game of Thrones.

Retur til Reykjavik

Island ProTravel billeder

I kan starte dagen med en bådtur fra den smukke by Stykkishólmur, før I kører videre til Reykjavik, hvor I kan udforske den nordligste hovedstad i Europa med de mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales. Byen har også mange interessante museer og gallerier, som I eventuelt kan kombinere med en tur i en af Reykjaviks udendørs, geotermisk opvarmede swimming pools – et oplagt sted at møde de lokale, som også benytter disse pools i stor stil, unge som ældre. Der er også mulighed for udflugter som byrundtur med guide, hvalsafari fra byens havn eller guidede ture med spændende mad & ølsmagning. Det smukke koncerthus Harpa ved havnen, er også et besøg værd.

Hjemrejse

Island ProTravel billeder

Efter en dejlig morgenmad i Reykjavik kører I til Keflavik lufthavn, hvor udlejningsbilen returneres inden afrejse til Danmark. 

Priser per person i DKK

biltype - højsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 12,620,- 8,040,- 6,890,- - 4,540,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 13,270,- 8,370,- 7,110,- 7,230,- 4,540,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 14,360,- 8,910,- 7,480,- 7,500,- 4,540,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 15,390,- 9,430,- 7,820,- 7,760,- 4,540,-
biltype - lavsæson 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. Barn
Kat. Z - VW Up (el. lignende) 11,630,- 7,550,- 6,570,- - 4,540,-
Kat. B - VW Golf (el. lignende) 12,040,- 7,750,- 6,700,- 6,920,- 4,540,-
Kat. N - Skoda stw. (el. lignende) 13,100,- 8,280,- 7,060,- 7,190,- 4,540,-
Kat. F - Suzuki Vitara 4x4 (el. lignende) 13,390,- 8,420,- 7,150,- 7,260,- 4,540,-

Højsæson: 15.06. - 19.08.

Lavsæson: 01.05. - 14.06. & 20.08. - 30.09.

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængig af tilgængelighed.


Tur Kode: 1411

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • Billeje i 4 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW-forsikring
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Overnatning i 4 nætter på hotel eller guesthouse med privat bad/toilet
  • Morgenmad 4 dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet