Sæson:
Vinter
Pris fra:
6,280,-
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Afrejse:
Hver dag!

Vinterrejse på Islands syd- og vestkyst

Prisforespørgsel

På denne kør selv rejse gennem Islands eventyrlige vinterlandskab, kan I opleve suset fra de fantastiske islandske sagaer, gejsere, vandfald og det magiske nordlys. Udforsk vulkanøen om vinteren - Gullfoss, Geysir & Thingvellir kombineret med den legendariske Snæfellsneshalvø. Nyd friheden ved selv at køre, friheden til selv at bestemme hvor, hvornår og præcis hvor længe I har lyst til at gøre stop!

Vinterrejse på Islands syd- og vestkyst

FÅ RABAT PÅ BENZIN

Island ProTravel billeder

I samarbejde med Europcar har vi fået glæden af, at tilbyde alle vores rejsende 3 ISK rabat på en liter benzin, når du tanker på alle N1 tankstationer i Island.

Når du afhenter bilen i Island, får du et kort som skal bruges, når du tanker benzin. Husk at få kortet med dig.

Rejsebeskrivelse

Prisforespørgsel

Ankomst – Den Gyldne Cirkel

Strokkur - Island

Ankomst til Keflavik Lufthavn og afhentning af jeres bil. Start Islandsrejsen med et besøg i den berømte Blå Lagune på Reykjanæs halvøen – her kan I nyde en afslappende svømmetur under åben himmel i det smukke lyseblå vand, omgivet af store lavasten. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° – en helt unik oplevelse! Husk at entré til den Blå Lagune skal reserveres på forhånd og at entrébilletten ikke er inkluderet i denne pakke.  

Efter et dejligt bad i den Blå Lagune kører I videre til den spændende Thingvellir Nationalpark, hvor det islandske parlament ‘Althingi’ blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse – stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Fra Thingvellir kører I til Islands mest kendte og spektakulære vandfald Gullfoss - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer fascinere af dette fantastiske syn! I kommer også til Geysir området, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter direkte op i luften. Vi kan også anbefale et stop på gården Efstidalur, her kan I spise en god middag eller blot smage på deres lækre hjemmelavede is. Overnatning i området. Om aftenen/natten kan I kigge efter det magiske nordlys på den islandske nattehimmel.

Fra syd til vest

Island ProTravel billeder

Kør videre til Europas mest kraftfulde varme kilder; Deildartunguhver – her produceres 150 liter kogende vand pr. sekund! Et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Besøg det skønne Krauma Spa som også ligger her.  

Vi anbefaler ligeledes en tur gennem Reykholt, hvor den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson levede i 1200-tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt ligger Húsafell, hvor I finder de smukke vandfald Hraunfossar og Barnafossar. Fortsæt turen til Snæfellsneshalvøen, hvor hovedattraktionen er den berømte gletsjer Snæfellsjökull. I Jules Verne’s roman  «Rejsen til jordens indre» er denne gletsjer porten til en underjordisk sti, der fører til jordens indre. I tilbringer de næste 2 nætter på den fantastiske Snæfellsneshalvø.

Snæfellsnes

Island ProTravel billeder

Snæfellsneshalvøen har nogle af landets mest berømte natur og historiske varetegn. Helt tilbage fra vikingetiden har det robuste lavalandskab på Snæfellsnes inspireret til historier om det overnaturlige, mystik  og magi. Nogen hævder, at der er specielle kræfter i Snæfellsjökull gletsjeren, og at området er et af de syv største energicentre på jorden. Nogle af højdepunkterne på halvøen er de smukke gyldne sandstrande, gletsjeren Snæfellsjökull, Hellnar med den lille café ved den gamle gård, det billedskønne Arnarstapi, Djupalonssandur og Búðir med den charmerende lille kirke, samt den sorte strand i Dritvik. Besøg også grotten Vatnshellir og Grundarfjörður, hvor I finder det mest fotograferede bjerg i Island - det ikoniske Kirkjufell. Bjerget er blevet verdenskendt efter det havde en central rolle i TV-serien Game of Thrones. Snæfellsnes er et populært sted for Nordlys-jagt i Island.

Reykjavik

Island ProTravel billeder

Ved ankomst til Reykjavik udforskes den nordligste hovedstad i Europa med de mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales. Byen har også mange interessante museer og gallerier, som I eventuelt kan kombinere med en tur i en af Reykjaviks udendørs, geotermisk opvarmede swimming pools – et oplagt sted at møde de lokale, som også benytter disse pools i stor stil, unge som ældre. Der er også mulighed for udflugter som byrundtur med guide eller guidede ture med spændende mad & ølsmagning. Det smukke koncerthus Harpa ved havnen, er også et besøg værd.

Hjemrejse

Island ProTravel billeder

Efter en dejlig morgenmad i Reykjavik kører I til Keflavik lufthavn, hvor udlejningsbilen returneres inden afrejse til Danmark. 

Priser per person i DKK

Vinter sæson 1. PERS 2. PERS 3. PERS 4. PERS Barn
Kat. FG - Dacia Duster 4x4 (el. lignende) 10,650,- 7,210,- 6,510,- 6,280,- 4,580,-
Kat. G - VW Tiguan 4x4 (el. lignende) 10,890,- 7,330,- 6,590,- 6,340,- 4,580,-
Kat. H - Kia Sorento 4x4 (el. lignende) 11,900,- 7,840,- 6,920,- 6,590,- 4,580,-
Kat. I - Toyota Landcruiser 4x4 (el. lignende) 12,560,- 8,170,- 7,140,- 6,760,- 4,580,-

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Priserne kan ændres afhængig af tilgængelighed.


Tur Kode: 1412

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter
  • 1 stk. kuffert per person + håndbagage
  • Billeje i 4 dage inkl. mva, ubegrænset km og CDW-forsikring
  • GPS og rabatteret pris på benzin
  • Overnatning i 4 nætter på hotel eller guesthouse med privat bad/toilet
  • Morgenmad 4 dage
  • Kort over Island med overnatningssteder markeret
  • App med detaljeret road atlas

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin (husk at den skal afleveres med fuld tank)
  • Udflugter
  • Mad og drikke ud over hvad der er angivet