Sæson:
Hele året
Pris fra:
Pristilbud
Varighed:
2+ dage
Afrejse:
Hver dag!

Rejser til Island for større grupper (10-250 personer)

Prisforespørgsel

Skal du og din idrætsforening, kor, klub eller lignende på tur til Island? Så kontakt os for et uforpligtende tilbud - vi har erfaringen der behøves og løsningerne som egner sig bedst til lige netop jeres gruppe. I mere end 20 år har vi udviklet et tæt samarbejde med luftfartselskaber og hoteller og vi kan tilbyde en lang række forskellige aktiviteter, mens I er i Island. 

Rejser til Island for større grupper (10-250 personer)

Bliv inspireret

Prisforespørgsel

Ankomst - Reykjavik

Island ProTravel - Hvalsafari i Island

Start rejsen i Island med at nyde et afslappende bad i Den Blå Lagune under åben himmel i det varme, mineralrige turkise vand, omgivet af store sorte lavasten. - en helt unik oplevelse for krop og sjæl! Lagunen som er et geotermisk spa med en konstant temperatur på 37-39°, tilbyder også diverse spa og massagebehandlinger, som kan bestilles og den ligger kun ca. 10 min. kørsel fra Keflavik lufthavn og 40 min. i bus fra Reykjavik. Når I er færdige, blevet dejlig varme og har fundet roen, tager chaufføren jer med til hotellet i Reykjavik. Herefter er det tid for en god middag på en af Islands mange fantastiske restauranter. Resten af dagen er til fri disposition og vi anbefaler, at tage med på en spændende hvalsafari. Har du ikke set hvaler før, så bør du ikke gå glip af denne tur!

Den Gyldne Cirkel

Island ProTravel - Gullfoss

Som perler på en snor finder du Islands mest besøgte og anerkendte attraktioner langs den gyldne cirkel. Der venter jer en uforglemmelig naturoplevelse på denne heldagstur, hvor vi bl.a. besøger den smukke Thingvellir Nationalpark, hvor verdens første demokrati, det islandske parlament "Althingi" blev grundlagt i år 930 - Thingvellir er en del af UNESCOs verdensarvsliste. Her kan man også se midten af Atlanterhavets højderyg stige op fra havet og Europa og Amerikas tektoniske plader langsomt glide fra hinanden, med ca. 1 cm om året. Herfra fortsætter vi til det mægtige og mest populære vandfald i Island; Gullfoss og videre til de varme, boblende kilder i Geysir området. Det er her gejseren Strokkur dominerer med sine udbrud ca. hvert 8. minut og kaster imponerende kaskader af vand 20-30 meter direkte op i luften - et syn, selv de mest berejste betages fuldstændig af. Turen varer ca. 8 timer og tilbage i Reykjavik, kan I frit udforske byens fantastiske leben, butikker, restauranter og underholdning.

Hjemrejse

Island ProTravel

Efter en spændende, sjov og indholdsrig rejse til Island er det nu ved at være tid til at vende næsen hjemad. Transfer tilbage til Keflavik lufthavn for afrejse til Danmark. 

Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.