Sæson:
Juni, August
Pris fra:
20,445,- Pr. person
Varighed:
6 NÆTTER-6 RIDEDAGE
Afrejse:
Tirsdag

Det eventyrlige islandske højland

Prisforespørgsel

Islands "dronning" - vulkanen Hekla, tårner over dette fascinerende område. Hver dag på denne eventyrlige rideferie vil vi blive mindet om de dramatiske kræfter, der er blevet udløst af vulkanudbrud igennem tiderne. Et andet højdepunkt er Landmannalaugar - en farvestrålende skønhed i det sydlige højland. Den enestående og billedskønne natur og muligheden for at hoppe i en naturlig, geotermisk pool, gør denne egn til en af de mest populære destinationer i Island blandt naturelskere og eventyrglade sjæle.

Det eventyrlige islandske højland

REJSEBESKRIVELSE

Denne ridetur begynder langs flodbreden til Thjórsá, hvor deltagerne har en pragtfuld udsigt over Eyjafjallajökul og vulkanen Hekla. Det smukke område Landmannahellir er et passende stop på vejen, før turen går videre til de farverige rhyolitfjelde i Landmannalaugar, som er omgivet af store lavafelter. 

Vejen tilbage til civilisationen tager os ned fra bjerget og tilbage til sorte lavasten og grønne dale. De dygtige heste gør denne tur til en uforglemmelig rejse, for alle som ønsker at udfordre Islands bjerge og dale.

 

Dag for dag

Prisforespørgsel

Reykjavík – Kálfhóll

© Islandshestar

Pick-up på BSÍ busholdeplads kl. 18:00 og bustransport til gården Kálfhóll, hvor heste og guide venter på os. Efter en introduktion til den islandske hest og dens specielle gangarter serveres der velkomstmiddag, hvor vi lærer hinanden at kende, slapper af og gør klar til den fantastiske ridetur, som venter forude.

KÁLHÓLL – GLETSJERFLODEN THJÓRSÁ - BLESASTAÐIR GUESTHOUSE

© Islandshestar

Vi starter dagen med at ride langs den mægtige gletsjerflod, Thjórsá, hvor der er skøn udsigt mod den verdensberømte gletsjer Eyjafjallajökull og vulkanen Hekla. På de bløde ridestier nyder både hest og rytter den unikke gangart, tölt! Vi overnatter på Blesastaðir Guesthouse og kan slappe af i den varme, udendørs hot tub. Dagens distance er ca. 30 km.

BLESASTAÐIR GUESTHOUSE – HÓLASKÓGUR BJERGHYTTE

© Islandshestar

Nu er tiden inde til at ride op i bjergene gennem smukke dalgange, hvor sort aske fra Heklas utallige udbrud minder os om, de mægtige kræfter der lurer under jordens overflade. Vi kommer ind i den smukke dal Thjórsárdalur. På dagens ridt oplever vi også et stort område med lavendelblå lupinblomster. Vi gør et ophold i dalen Gjáin, en mystisk kløft med mange små vandfald også kendt setting fra Game of Thrones og vi besøger rekonstruktionen af vikingegården Stöng, der blev begravet under Heklas vulkanudbrud i 1104 og udgravet i 1939. Overnatning i bjerghytten Hólaskógur, hvor der er både varmt brusebad og sauna, samt den mest fantastiske udsigt over vulkanen Hekla. Dagens distance er ca. 30 km.

BJERGHYTTEN I HÓLASKÓGUR – LANDMANNAHELLIR

© Islandshestar

Vi rider over smalle stier gennem sort lava nord for bjerget Valafell. De gode ridestier ligger mellem felter af aske og lava, der stammer fra Heklas utallige udbrud. Vores robuste islandske heste bringer os på behagelig vis gennem det barske terræn - landskabet som vi rider igennem er betagende og helt fantastisk. Dagens ridetur afsluttes i det smukke område omkring Landmannahellir, her tilbringer vi 2 nætter i en bjerghytte, hvor der også er varmt brusebad. Dagens distance er ca. 30 km.

Landmannahellir – Landmannalaugar – Landmannahellir

Landmannalaugar © Andreas Clematide

I dag rider vi til det berømte område, Landmannalaugar med sine naturlige varme kilder, omgivet af farverige bjerge og mere end 500 år gammelt lava. Hestene hviler i en indhegning, mens vi har god tid til, at slappe af i de varme pools og udforske flere af seværdighederne i området, inden vi vender tilbage til Landmannahellir. Denne dag er uden tvivl et af turens absolutte højdepunkter - en dag man vil huske længe! Dagens distance er ca. 40 km.

LANDMANNAHELLIR – HÓLASKÓGUR

Hekla

Vi forlader det smukke Landmannahellir og rider mod bjerget Herbjarnfell. Den spændende rute i dag tager os gennem det varierede islandske landskab - vi rider over lava, store pimpstensfelter i mange farver og over frodige, grønne områder. Gruppen overnatning endnu engang i Hólaskógur bjerghytte i de skønne omgivelser og med en enestående udsigt over vulkanen Hekla - her får man virkelig fornemmelsen af at være 'on top of the world'. Dagens distance er ca. 40 km.

HÓLASKÓGAR – RÉTTARHOLT GUESTHOUSE – KÁLFHÓLL – REYKJAVIK

Reykjavik Harpa

I dag rider vi gennem frodige, grønne bjergområder over Seljamýri til Fögruskógar og Þrengslasandur mod Réttarholt Guesthouse. Her tager vi afsked med heste og guider der har været med på turen. Herefter kører vi til gården Kálfhóll og får serveret kaffe & kage, inden turen fortsætter tilbage til Reykjavik. Dagens distance er ca. 20 km.

Priser i danske kroner

Værelsestype Højsæson Lavsæson
Enkeltværelse Fra kr. 22,070,- Pr. person Fra kr. 20,950,- Pr. person
Dobbeltværelse Fra kr. 21,560,- Pr. person Fra kr. 20,445,- Pr. person

Højsæson: 27.06. - 20.08.


Send os en uforpligtende prisforespørgsel, så svarer vi dig inden 48 timer.


Tur Kode 0202

Prisen inkluderer

  • 6 nætter iflg. rejseplan i enkle bjerghytter og guesthouse - soveposeindkvartering
  • 6 ridedage
  • Transport mellem Reykjavik og gården Kálfhóll tur/retur
  • Helpension
  • Regntøj, sadeltasker & ridehjelm
  • Fly til og fra Island
  • Transport til og fra Keflavik lufthavn
  • 1 nat med indkvartering i Reykjavik

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Sovepose (Medbring din egen)